Skik følge eller land fly
1 million af Danmarks indbyggerne er nu enten indvandrere eller efterkommere
På bare én generation er Danmark gået fra at være en etnisk homogen nationalstat til at være et multikulturelt samfund præget af en meget høj indvandring fra Nordafrika og Mellemøsten.
Professor i demografi ved Syddansk Universitet, Rune Lindahl-Jacobsen, har regnet sig frem til, at danskerne vil udgøre et mindretal i vores eget fædreland allerede i 2096, hvis denne udvikling fortsætter, og vi må erkende, at denne udvikling er eskaleret under Mette Frederiksen.
Siden 2019 er der kommet 124 % flere indvandrere fra islamiske lande. Men ikke bare indvandringen er eksploderet – også massetildelingen af statsborgerskaber er fortsat stigende. I dag er der 23.577 flere ikke-vestlige indvandrere med dansk pas, end før Mette Frederiksen tiltrådte som statsminister. Over 230.000 af ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere har dansk statsborgerskab.
I samme ombæring er mange af Socialdemokratiets vigtigste valgløfter på udlændingeområdet endt i det ene løftebrud efter det andet. Derfor kræver DF nu, et fundamentalt opgør med udlændingepolitikken, og at der indføres et egentligt asylstop samt en hjemrejsepolitik.
Dansk Folkeparti vil modsat de andre partier ikke lade forældede internationale konventioner stå i vejen for at løse udlændingepolitikken fra bunden.
Det skal være billigere at være dansker
Synes du også, at det er blevet dyrt at være dansker og få pengene til at række sidst på måneden efter, at der er fyldt benzin på bilen, handlet dagligvarer og betalt for varme, vand og el? Så er du bestemt ikke alene.
Under valgkampen i 2022 lovede Mette Frederiksen, at den enlige mor også skulle have råd til spaghetti-kødsovs, men siden er inflationen gået amok og fra Mette Frederiksens SMV-regerings tiltrædelse, er fødevarepriserne steget med 30 %.
Særligt slemt står det til med hverdagsfødevarer som oksekød, mejeriprodukter, ris og kaffe, der er steget mellem 40-60 % under Mettes lederskab og den nuværende regering. Socialdemokraterne og Moderaterne undskylder sig med, at de høje priser skyldes forhold rundt omkring i verden, som de ikke er herre over.
Men det er kun en del af sandheden, for Danmark er for nuværende det absolut dyreste land i EU at være forbruger i. Faktisk er det 40 % dyrere at være forbruger i Danmark end EU-gennemsnittet.
Det er derfor indlysende, at der er særlige ting, som gør Danmark til et endnu dyrere EU-land end vores naboer. Ellers ville vi heller ikke se danskerne valfarte til vores nabolande for at handle helt almindelige dagligvarer.
Det ønsker jeg og Dansk Folkeparti at gøre op med, og vi skal derfor have et opgør med verdens højeste afgifter, med det skøre, grønne bureaukrati og klimahysteriet.
Vi skal sikre en større produktion af fødevarer her i Danmark, så vi igen har råd til at bo og leve i vores land.
Stop de håbløse klimatosserier
316 milliarder kroner – det er, hvad der svarer til en regning på 52.500 kr til hver enkelt dansker fra vugge til grav.
Det er også beløbet, som et stort flertal i Folketinget har besluttet skal gå til en række håbløse klimaprojekter, hvor resultatet er en meget beskeden reduktion af Danmarks klimaudledning.
Samtidig kan regeringen kun finde småpenge til at hjælpe danskerne med de høje priser og forbedre velfærden.
Vi ved, at EU og USA er gået fra at have en ligeværdig økonomi i år 2000 til at den amerikanske økonomi i dag er dobbelt så stor som den europæiske.
EU står i dag kun for omkring 7 % af verdens CO2-udledning, mens den danske andel er sølle 0,1 %. Så hvis Danmark fortsætter med at smide gode penge efter tossede klimaprojekter og samtidig sætte vores konkurrenceevne over styr, vil det ingen mærkbar effekt have på klimaet.
Politikerne på Christiansborg påstår hårdnakket, at vi skal leve af den grønne omstilling, at havvind vil blive en guldrandet forretning og at det grønne område vil blive et eksporteventyr. Men sandheden viser sig at være det modsatte:
Havvind giver ikke længere overskud, men koster over 25 mia. kr., og over 50 mia. kr. koster ”Energiø Bornholm” og et brintrør, som intet hjælper i Danmark, men derimod støtter den grønne omstilling i Tyskland.
30 mia. kr. er bevilget fra politikerne til Ørsteds håbløse vindmølleprojekter som er absolut uønskede i USA.
Derfor siger jeg NEJ:
Nej til mere klimahysteri, nej til flere blankochecks og nej til de rabiate klimatosser
Nej til centralisering – ja til mere liv i Danmark
18 sygehuse
19 akutmodtagelser
56 byretter
193 kommuner
400 folkeskoler
1000 plejehjemspladser
Det er, hvad centraliseringsreformerne har kostet danskerne, og de fleste af lukningerne er sket i tyndtbefolkede områder,
hvor afstandene til centrale samfundsinstitutioner og den danske velfærd år for år er blevet længere og længere.
Alt imens vores landområder er blevet plastret til med gigamøller og solcelleørkner.
Ansvaret kan tydeligt placeres:
Siden 2001 har enten Mette Frederiksen eller Lars Løkke Rasmussen siddet på centrale ministerposter, men det skal vendes nu,
for centraliseringerne koster lukning af den danske velfærd!
Derfor skal der gives en tryghedsgaranti.
Hvis kommunerne i fremtiden vil lukke institutioner, skal det være med mulighed for, at lokalsamfundene viderefører dem med samme finansiering
og vi vil give naboer til vedvarende energiprojekter vetoret imod opførelsen af disse.
Fremover bør du ikke, uden medbestemmelse, kunne få en solcelle- eller vindmøllepark som nærmeste nabo.
Landsbydrengen, der vil hjem
Jeg er vokset op blandt marker, naboer og et stærkt lokalt fællesskab. Det var her, jeg lærte, at Danmark ikke er noget abstrakt begreb, men noget helt konkret: familie, ansvar og sammenhold.
Og det er her, jeg flyttede tilbage for at stifte min egen familie på et lille husmandssted udenfor byen. I dag bor jeg der med min hustru Mette og vores tre børn: Theodor, Alexander og lille Elisabeth samt kattene Buster og Pote.
Det er her, hverdagen leves med madpakker, godnathistorier og forældremøder. For os handler det gode liv ikke om storbyer og status, men om nærhed. Om at børnene kan vokse op i trygge rammer, tæt på bedsteforældre, natur og et fællesskab, hvor man kender hinanden.
Frivilligheden forpligter
Når man bor i Danmarks tyndt befolkede områder, kender man udfordringerne med centraliseringen. Da vi flyttede til landsbyen, blev vi tilbudt vuggestue 10 km væk og børnehave 30 km væk, selvom kommunen havde begge dele i Vridsted, men ikke ville udvide kapaciteten der. Derfor går vores børn på friskolen i nabobyen Feldborg, hvor frivillige har oprettet et alternativ, efter kommunen lukkede skolen.
Vi har også kæmpet for at holde liv i den lokale købmand. Landsbyen gik sammen om at købe butikken, og vi hjælper med likviditet ved at sætte penge ind på en konto, som vi så handler for. Det har gjort det muligt for os at klare de fleste af vores indkøb her og støtte butikken.
Jeg ved, at frivillighed er vigtig for at holde liv i landdistrikterne, men det kræver også politisk handling. Jeg kender kampen – om det så handler om banker, der ikke vil låne ud, behovet for to biler i familien eller kampen mod centraliseringen, der har ramt vores land de sidste 25 år. Jeg lever i de områder, hvor det gør hele forskellen på, om en landsby trives eller går til grunde.