Først benægter de befolkningsudskiftningen. Og når de ikke kan benægte det længere, afviser de, at det er et problem. Og nu siger de, at det faktisk er godt.
Så kort og præcist kan man opsummere venstrefløjens rejse i forhold til det, de tidligere kaldte en “konspirationsteori”.
Vi ser det samme problem, men reagerer vidt forskelligt på det. Højrefløjen vil have massehjemsendelser for at redde det europæiske kontinent, mens den radikale venstrefløj vil have mere masseindvandring, så højrefløjen kan blive udskiftet. Se den vilde video her:
Den tomme tavle
En af de grundlæggende fejl i den moderne venstrefløjs verdenssyn er troen på “den tomme tavle”. Ideen om, at alle mennesker har en tavle der kan hviskes ren, hvorefter man så kan erstatte det med alverdens progressive og liberale værdier.
Det er denne misforståelse, der har været motoren bag Europas katastrofale eksperiment med masseindvandring siden 1980’erne. Man har bildt sig selv ind, at man kunne importere millioner af mennesker fra Mellemøsten og Afrika og med målrettede integrationsprojekter, så ville de hurtigt blive til gode liberale borgere.
Efter over 40 år med masseindvandring kan vi allerede nu konstatere, at hvis man masseimporterer folk fra fjerne egne, så vil dele af ens hjem med tiden blive præcis ligesom de fjerne egne, som de er kommet fra.
Hadet til højrefløjen
Den radikale venstrefløj, især på europæisk plan, er så ekstrem og selvhadende i deres synspunkter, at de er villige til at omkalfatre hele den europæiske civilisation. De ønsker højrefløjen udslettet gennem masseindvandring, og de er så stålsatte i deres livssyn, at folk, der identificerer sig med højreorienterede idealer, anses som en eksistenstrussel for Europa og deres kommunistiske fremtidsfantasi.
For dem handler masseindvandringen ikke kun om humanisme og asylpolitik. Den handler om at afskaffe det Europa, som de foragter. Et Europa bygget på kristendom, nationalstater og borgerlig orden.
Den radikale europæiske venstrefløj
Den radikale venstrefløj i Europa har i årevis ført kampagne for et grænseløst, multikulturelt samfund, samtidig med at de har dæmoniseret enhver form for national stolthed eller kulturel sammenhængskraft. De har brugt institutioner, NGO’er, EU-midler og medier til at fremme en ideologi, hvor nationalstater skal opløses, og hvor europæisk identitet reduceres til en skamfuld fortid.
De bruger migration som værktøj. Ikke fordi de tror på integration, men fordi de ønsker transformation. De ved godt, at masseindvandring ændrer samfundets demografiske og politiske balance og de hilser det velkomment.
De er dømt til at tabe
Den radikale venstrefløj kan godt vinde en debat i ny og næ. De kan trække overskrifter og sætte dagsorden for en stund. Men i det lange løb er de dømt til at tabe.
Deres verdenssyn kræver en vedvarende overklasse af forkælede europæere, der kan opretholde illusionen. Når den masseindvandring, de selv har skabt, vokser dem over hovedet – når de ideologier, de har inviteret ind, vender sig mod dem – så vil deres projekt smuldre.
Islamister og afrikanske klanstrukturer kommer ikke til at abonnerer på queer-teori, kønskvoter og grønne klimaeventyr. Og den dag, hvor de skal stå til ansvar overfor de kræfter, de selv har lukket ind – vil det være for sent.
Vi skal ikke frygte
Selvom de politiske skel bliver større og større i Europa, så skal vi ikke frygte. Vi skal stå fast – og kæmpe for det, vi ved er det rigtige. Vi skal kæmpe for vores land, vores kultur og vores fremtid.
Hver eneste gang venstrefløjen afslører sig selv, rykker vi et skridt tættere på den folkelige erkendelse. Og den dag, hvor det folkelige flertal ser virkeligheden i øjnene, er den dag, hvor højrefløjen vinder – ikke bare valget, men fremtiden.
Selvom de politiske skel bliver større og større i Europa, så skal vi ikke frygte. Vi skal stå fast og kæmpe for det, vi ved er det rigtige.
Vi skal kæmpe for vores land, vores kultur og vores fremtid.
