EU har indgået en aftale med Indien. Den handler om handel, men også – og måske vigtigere – om såkaldt “mobilitet”. Det betyder, at flere indere skal til Europa. Det er ikke blot en aftale om toldsatser og handel. Det er en ideologisk kurs mod en ny type samfund. Aftalen rejser et langt større spørgsmål: Hvor er det, vi bevæger os hen som samfund og som kontinent?
Jeg har aldrig været imod handel. Tværtimod. Vi skal handle med så mange lande som muligt – herunder Indien. Det skaber velstand og udvikling. Men handel behøver ikke at følges af migration.
I aftalen mellem EU og Indien indgår – ud over handelsdelen – også en mobilitetsramme, der skal gøre det lettere for indere at komme til EU. Samtidig etablerer EU et “Legal Gateway Office” i Indien, som skal understøtte processen og gøre det endnu nemmere at komme til Europa.
Det er et politisk valg. Og det er et valg vi bør tale åbent om. For skal adgang til det europæiske marked virkelig betyde, at vi samtidig forpligter os til at importere mennesker fra de lande vi handler med?
Demografisk selvbedrag
Europa står i en demografisk krise. Vi føder for få børn. Det gælder ikke kun Danmark men hele EU. I stedet for at tage fat der hvor problemet starter, forsøger EU at fylde hullerne med folk udefra.
Men migration kan ikke erstatte det tabte. Det ændrer på befolkningssammensætningen og det løser ikke det grundlæggende problem. Hvis vi skal bevare stærke og sammenhængende samfund, så kræver det at vi tør satse på vores egne folk. Det kræver at vi styrker de europæiske familier, ved at gøre det lettere og mere attraktivt at få børn og skabe stabile rammer.
Samtidig medfører denne model også en skæv global effekt. Når EU forsøger at tiltrække højt kvalificeret arbejdskraft fra lande som Indien, er det ikke kun Europa der mærker konsekvensen. Vi bidrager til det man kalder “brain drain”. Vi tager de bedst uddannede og mest kompetente mennesker fra samfund, der i forvejen mangler dem. Det er ikke bæredygtigt. Hverken for dem eller os.
Europa er ikke som USA
Europa består af historiske nationer med dybe rødder i sprog, tradition og identitet. Netop derfor er det så afgørende, at vi ikke reducerer politik til tekniske løsninger på tværs af grænser, uden at forholde os til de kulturelle konsekvenser.
Når EU i en aftale med Indien kombinerer handel med mobilitet, handler det ikke kun om økonomisk samarbejde. Det handler også om hvem vi lukker ind i vores samfund, og hvad det betyder for sammenhængskraften. Mennesker er ikke neutrale brikker i et marked. De kommer med værdier, med livssyn, med deres egen forståelse af fællesskab og autoritet.
EU’s tilgang bærer præg af en forestilling om, at vi kan overføre den amerikanske model direkte til Europa. Men USA har været et indvandringsland fra begyndelsen. Det amerikanske samfund er bygget op omkring idéen om, at forskellige folk mødes og danner et nyt fællesskab. I Europa er det omvendt. Her er det fællesskaberne, der danner nationerne – ikke omvendt. Det er en afgørende forskel.
De europæiske samfund hviler på kontinuitet. På historisk erfaring, kulturel ballast og national identitet. Derfor er kultur ikke noget sekundært. Det er ikke noget vi kan tage for givet eller gemme væk.
Alt skal være globalt
EU taler hele tiden om globale løsninger. Global handel. Global mobilitet. Global innovation. Det lyder moderne. Det lyder progressivt. Men hver gang vi vælger det globale, vælger vi det nære fra.
Når vi importerer arbejdskraft udefra for at få vores samfund til at fungere, sender vi et klart signal. Vi siger at vores egne folk ikke længere er nok. Når vi håber at andre vil føde de børn vi selv har opgivet at få, mister vi forbindelsen til vores egne rødder.
Et sundt samfund kan ikke leve af at hente alt udefra. Hverken kompetencer, værdier eller andre folkeslag. Et stærkt samfund skal kunne stå på egne ben. Det kræver at vi satser på europæerne. På vores egne borgere, familier og vores egne fælleskaber.
Mit ønske for Danmark og Europa
Jeg ønsker et Danmark, der handler med verden. Et Danmark, der samarbejder, eksporterer og engagerer sig. Men jeg ønsker også et Danmark, der tør stå ved sig selv. Et dansk Danmark i et europæisk Europa.
Det er ikke fremmede udefra, der har gjort vores lande til det, de er. Det os selv.