DR har for længst forladt rollen som objektiv formidler og er i stedet blevet et kampberedskab for den radikale venstrefløj og den woke-ideologiske bevægelse. En ny undersøgelse viser, at hele 75% af den danske befolkning har høj tillid til DR. Her er hvorfor det bør få alle alarmklokker til at ringe:
DR’s venstreorienterede propaganda er veldokumenteret
Der findes en lang række eksempler på, hvordan DR aktivt har fremmet venstreorienteret propaganda, samtidig med at de forsøger at skjule det som objektiv journalistik. Deres dækning er i mange tilfælde blevet så ensidig og politiseret, at selv DR selv er blevet nødt til at trække indhold tilbage.
Grønlands hvide guld
Et af de mest opsigtsvækkende eksempler er dokumentaren Grønlands hvide guld. Den blev lanceret som en dokumentar om kryolitudvinding og grønlandske interesser, men endte som et stykke rendyrket postkolonial propaganda. Danmark blev udstillet som kynisk kolonimagt. DR brugte aktivistiske forskere, herunder Graugaard, der offentligt er blevet omtalt som “woke-forsker” og aktivist forklædt som ekspert. Dokumentaren var fyldt med vildledende grafer og faktuelle fejl, og hele fremstillingen manglede enhver form for balance. Efter massiv kritik måtte DR trække dokumentaren tilbage, og en chefredaktør blev fyret.
Slave af Danmark
Et andet eksempel er den dramadokumentariske serie Slave af Danmark. Her blev Danmarks rolle i slavehandlen udlagt med et ideologisk snit, der alene fokuserede på skyld, skam og kolonial undertrykkelse. DR valgte bevidst at anvende begreber som “slavegjort” frem for “slave” – et typisk greb i den identitetspolitiske værktøjskasse. Serien blev mødt med hård kritik fra både anmeldere og politikere, og anklagerne om radikal ideologisering af historien stod i kø. Man blandede genrerne dokumentar og drama, hvilket resulterede i genreforvirring og mistillid til hele projektet.
Det mest ekstreme tilfælde var under Black Lives Matter masseplyndringer og optøjer
Under BLM-bølgen i 2020 gik DR nærmest i undtagelsestilstand. Der blev dækket massivt op med indslag om George Floyd, strukturel racisme og aktivistiske krav om systemforandring – importeret direkte fra USA. DR sendte live fra BLM-demonstrationer, interviewede aktivister, og formidlede helt ukritisk teorier om dansk racisme og politibrutalitet. DR Ultra og DR P3 lavede indhold, der rettede sig direkte mod unge og børn. Igen så vi DR bruge “eksperter”, der i virkeligheden var aktivister. Kritiske stemmer, der satte spørgsmålstegn ved BLM’s marxistiske rødder, voldelige optøjer eller økonomiske skandaler, fik stort set ikke taletid.
DR har aldrig brugt samme energi på at dokumentere og kritisere de racistisk motiverede overfald, som er begået af migranter mod danskere. Når minoritetsgrupper er gerningsmænd, så tier DR. Tilgengæld tøver de ikke med, at portrættere en seriekriminel junkie som en helt.
Sådan taler terrorister og konspirationsteoretikere også!
I Deadline blev Malte Larsen, der har ytret sig om befolkningsudskiftningen, sat i bås med terrorister. DR fremstillede det som om, at dét at mene, der foregår en befolkningsudskiftning, i sig selv var en ekstrem holdning med samme karakter som voldelig ekstremisme. Det er den slags signaler, der sender en klar besked til befolkningen: Nogle meninger må du helst ikke have.
DR som mikrofonholder for radikal klimabevægelse
Under Debatten ifbm. VM i Qatar lod DR Andreas Engholm deltage som en almindelig “fodboldfan” uden at oplyse, at han er aktivist i Extinction Rebellion – en bevægelse kendt for blokader, klimaprotester og civil ulydighed. På live-tv kvitterede Engholm for taletiden ved at reklamere for Extinction Rebellions mærkesager, på trods af at programmet handlede om fodbold og menneskerettigheder. DR tillod bevidst, at en venstreradikal aktivist kaprede programmet til egen politisk markedsføring, mens seerne blev holdt i mørke om hans baggrund.
På DR’s sociale medier vælter det ud med indhold om pubeshår, kønsskifte til børn og seksualisering af unge. DR kalder det oplysning. Men det er identitetspolitisk propaganda.
Når DR siger “samling”, mener de ensretning
I DR’s egne strategiske målsætninger fremgår det, at “de frem mod 2030 skal nå 9 ud af 10 danskere hver uge “
og “samle danskerne på tværs af forskelle”. Det lyder tilforladeligt, men vi ved udmærket godt, hvad det betyder.
Det betyder mere ensretning. Mere fokus på LGBTQ+, flere dokumentarer om kønsidentitet, flere vinkler der udstiller konservative danskere som gammeldags, farlige eller ekstreme. Det betyder, at børn og unge skal opdrages med et værdigrundlag, der ikke har rødder i Danmark, men i amerikansk venstrefløjsideologi.
DRs idé om “samling” er en version af Danmark, hvor alle skal ligne den kreative klasse på Nørrebro. En Danmarksversion, hvor det danske folk, dets historie og dets værdier er noget, der skal nedtones, bekæmpes eller gøres til skamme.
DR skal slankes
DR er ikke opgaven voksen. Når en statsfinansieret institution ikke formår at løfte sin rolle som objektiv public service, så skal den have frataget en stor del af sine midler. Hvis ikke DR er villige til at repræsentere befolkningen bredt, men i stedet bruger licensmilliarderne på venstreorienteret propaganda og identitetspolitisk opdragelse, så skal pengestrømmen bremses – markant.
Det handler ikke om kosmetiske justeringer eller nye strategiplaner. Det handler om at tage grundlæggende politisk ansvar. Danskerne har krav på et medie, der spejler hele Danmark – ikke et, der fordrejer virkeligheden, skjuler motiver og arbejder aktivistisk bag lukkede døre.
