Der er noget grundlæggende galt, når medier og forskere forsøger at tale problemerne væk. I en ny artikel i dagbladet Information bliver det fremstillet, som om problemerne med ikke-vestlige indvandrere på førtidspension er på vej til at løse sig selv. Ifølge Rockwool Fonden er sandsynligheden for, at en ikke-vestlig indvandrer får førtidspension, nu den laveste i 17 år. Men lad os lige kigge lidt nærmere på, om det nu også er helt korrekt:
En massiv overrepræsentation
Tallene lyver ikke. Ifølge Beskæftigelsesministeriets egne oplysninger er 12 procent af ikke-vestlige indvandrere i den arbejdsdygtige alder på førtidspension. Det samme gælder kun for 7 procent af etniske danskere. Det er næsten dobbelt så mange. Og lad os ikke glemme: Det her handler ikke om et par hundrede mennesker. Det handler om titusindvis – og regningen løber op i milliarder hvert år.
Samtidig er det samlede antal førtidspensionister steget. I maj 2024 var det 243.077 personer – op fra 239.000 året før. En stigning på over 3.000 mennesker på ét år.
Forklaringen er politisk
Information forsøger i samarbejde med Rockwool Fonden at gøre det til en succeshistorie. De forklarer, at faldet i sandsynligheden skyldes, at gruppen af ikke-vestlige er blevet ældre, og at især yngre grupper som syrere og ukrainere sjældent tildeles førtidspension. Det lyder umiddelbart fornuftigt. Men i virkeligheden er det en klassisk omgang statistisk røgslør.
Det er nemlig ikke de unge, nytilkomne grupper, der belaster systemet – endnu. Det er de etablerede grupper: Libanesere, hvor 38 procent er på førtidspension, og irakere, hvor det er omkring 30 procent. Det er grupper, som har været i Danmark i årtier. Grupper, som stadig – trods alle integrationsprojekter og arbejdsmarkedsindsatser – koster samfundet milliarder hvert år.
Ved at blande bl.a. ukrainske flygtninge ind i regnestykket og aldersjustere tallene får man et kunstigt fald – som om integrationen lykkes. I virkeligheden er det ren statistisk camouflage: De gamle grupper koster stadig milliarder.
Mette Frederiksen prioriterer ikke-vestlige over danskerne
Mens danskerne bliver underprioriterert og kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen, har Mette Frederiksen valgt en helt anden prioritering. Hun har, siden hun satte sig i statsministerstolen, foræret kontanthjælp og førtidspension for svimlende 68 mia. kr. til ikke-vestlige udlændinge.
Det svarer til:
-
22 store bededage
-
9 supersygehuse
-
Eller en halvering af fødevaremomsen i 4 år
Men regeringen bruger hellere pengene på, at fremmede kan holde fri på danske skatteborgeres regning.
Det er ikke blot en økonomisk katastrofe – det er en politisk skandale.
Endnu en gang viser Mette Frederiksen og hendes regering, at ikke-vestlige migranter prioriteres over danskerne. (Kilde: RAM, KMD’s registre for sociale ydelser og pensioner.)
Dansk velfærd bliver brugt som gavebod
Alt for længe har vi kastet førtidspensioner til højre og venstre, især til ikke-vestlige udlændinge.
Imens må mange danskere kæmpe i årevis for at få tildelt førtidspension. Vi har set danskere med livstruende sygdomme, der bliver kastet fra praktik til praktik og fra aktivering til aktivering – uden at få den hjælp, de har krav på. Men hvis du er kommet til landet for få år siden, og måske slet ikke har arbejdet her, så står dørene til velfærden åben.
Hvorfor skal danskerne betale for det her?
Vi danskere knokler hele livet. Vi arbejder, betaler skat, bidrager til fællesskabet. Det er dét, der bærer velfærdsstaten. Men hvad får vi til gengæld? Et system hvor fremmede – som fra vugge til grav – er en ren underskudsforretning. Ifølge Finansministeriets egne tal har ikke-vestlige indvandrere og efterkommere et årligt nettounderskud på 27 milliarder kroner. Det svarer til, at hver eneste dansker i praksis betaler skat, der ryger direkte over i hænderne på folk, der ikke har nogen historisk eller kulturel tilknytning til Danmark.
Hvordan er det rimeligt?
Et livslangt underskud
Rockwool-analysen viser ganske vist, at sandsynligheden for førtidspension blandt ikke-vestlige under 60 år er faldet. Men det ændrer ikke på, at det absolutte antal stiger. Det ændrer heller ikke på, at de sociale udgifter samlet set stiger. I 2024 brugte vi 852 milliarder kroner på sociale ydelser. En stor del af det går til kontanthjælp, sygedagpenge og førtidspensioner – og ikke-vestlige udgør en uforholdsmæssigt stor andel af modtagerne. Det er en tikkende bombe under hele vores velfærdssystem.
Resten af Europa afhænger af os
Noget af det mest skræmmende er, at Danmark faktisk er forholdsvis unikt i Europa. Vi kan måle, hvad det koster, når ikke-vestlige flytter til landet. I store dele af Europa findes den slags tal ikke. Derfor er det endnu vigtigere, at vi tør vise sandheden herhjemme. For det billede, der tegner sig, er ikke kun et dansk problem. Det er et europæisk problem. Og hvis ikke vi viser vejen, så bliver hele kontinentet kørt over af de samme fejlslagne velfærdseksperimenter, som vi allerede betaler dyrt for i Danmark.
Vi skal insistere på retfærdighed
Danskerne har ret til et velfærdssystem, der tjener dem – ikke dem, der aldrig har bidraget. Vi skal insistere på, at ydelser som førtidspension kun gives til dem, der reelt har brug for det – og som har vist, at de vil være en del af Danmark. Alt andet er et svigt. Et svigt over for de danskere, der har knoklet et helt liv, og som nu ser deres skattepenge forsvinde i et system, der gang på gang sætter hensynet til fremmede over hensynet til danskerne.
