Staten skal ikke overvåge, hvad du ser på nettet
Vi danskere er frie mennesker. Eller det troede vi i hvert fald engang. Nu har et flertal i Folketinget vedtaget en ny aldersverifikationslov, der vil ændre den måde, vi færdes på internettet. Loven bliver solgt som et redskab til at beskytte de unge mod sociale medier og porno. Men i virkeligheden er det et værktøj til mere kontrol, mere registrering og mere overvågning.
Endnu en gang er det staten, der beslutter, at danskerne ikke selv kan tage ansvar – og endnu en gang er det individets frihed og privatliv, der bliver svækket.
Det starter med børn – men ender med os alle
Regeringen har pakket det pænt ind. De vil bare beskytte børn og unge, siger de. De vil forhindre, at børn opretter profiler på sociale medier før de er gamle nok. De vil forhindre, at teenagere ser porno. Men hvad de ikke siger højt er, hvordan det skal ske.
For at kunne kontrollere adgangen til visse typer indhold, bliver du nødt til at bekræfte din alder. Og for at bekræfte din alder, skal du identificere dig selv. Det betyder, at dine digitale fodspor ikke længere er dine egne. Det betyder, at staten – og hvem de ellers deler data med – pludselig ved præcis, hvem du er, og hvad du laver online.
Det er ikke frihed. Det er overvågning.
Fra social kontrol til digital overvågning
Vi er vant til, at staten forsøger at regulere vores adfærd i det fysiske rum. Nu flytter de kontrollen ind i det digitale. Og det sker, som det så ofte gør, i den gode sags tjeneste.
Men gode intentioner kan hurtigt blive til farlig politik. For når først systemet er på plads – når først hele infrastrukturen til aldersverificering er rullet ud – så er der ingen vej tilbage. Så har man åbnet døren for et samfund, hvor adgangen til nettet bliver styret af staten. Hvor alt, hvad du gør, kan overvåges, registreres og gemmes.
Og lad os ikke glemme, at EU længe har puslet med idéen om et fælles digitalt ID. Den danske aldersverifikationslov spiller direkte ind i den dagsorden.
Danmark skal ikke være et testlaboratorium for EU’s kontrolregime
Det er ingen hemmelighed, at EU presser på for mere kontrol med det digitale rum. Alt skal centraliseres. Alt skal overvåges. Og Danmark har alt for ofte været først i køen, når der skal indføres nye regler, der begrænser borgernes frihed.
Det her handler ikke kun om unge og deres skærmtid. Det handler om den fremtid, vi bygger. Og spørgsmålet er enkelt: Skal vi være frie individer – eller kontrollerede undersåtter i et digitalt system, vi ikke selv har valgt?
Jeg ved godt, hvad jeg vælger. Og jeg ved, hvad jeg kæmper for.
Jeg kæmper for din ret til at være anonym
Der skal være grænser for, hvad staten må blande sig i. Det er ikke statens opgave at holde øje med, hvilke hjemmesider du besøger, hvilke profiler du opretter, og hvilke videoer du ser på nettet.
Jeg kæmper for din ret til at være så anonym, som du vil, når du færdes digitalt. Jeg kæmper for, at dine private valg forbliver private. For at staten skal holde fingrene fra danskernes privatliv – både offline og online.
Frihed og ansvar går hånd i hånd. Det ved vi godt i Danmark. Det er derfor, vi skal sige nej til mere digital overvågning – og nej til en lov, der truer med at gøre staten til vores allesammens digitale formynder.
