I 2026 bliver fitness dyrere
Fra årsskiftet bliver det dyrere at gå i fitness. Det skyldes moms på personlig træning og holdtræning samt den velkendte harmoniseringslogik fra EU, der gør det sværere for Danmark at indrette smalle, fornuftige undtagelser. Regeringen vælger at rulle ændringerne ud, og resultatet er højere priser på netop de ydelser, der hjælper flest med at komme i gang og holde fast. Det er en politisk prioritering. Man kunne have sagt til Bruxelles, at her trækker vi en dansk streg i sandet. Det gjorde man ikke. Højere priser er ikke en naturkraft. De er en konsekvens af konkrete beslutninger.
Dagligvarer stiger – og sundhed bliver en luksus
Danskerne mærker det allerede. Regningen i supermarkedet vokser. Smør, mælk, kød, grønt – alt bliver dyrere. Den sunde kurv koster mere end den burde, mens det stærkt forarbejdede ofte ligger som billigste hyldevalg. Når staten så lægger ekstra på prisen for at træne, skruer man samtidig på to håndtag: det bliver dyrere at spise rigtigt og dyrere at bevæge sig rigtigt. Det er en skæv prioritering.
Vi taler om flere raske leveår, færre sygedage og et stærkere arbejdsliv. Fint. Men så må vi også sørge for, at det kan betale sig at vælge det sunde i en presset hverdag. Politisk mod handler ikke om at skrive flere handleplaner. Det handler om at fjerne de barrierer, som rammer helt almindelige familier og gør sundhed til en luksus. Når en mor eller far vælger et forløb med personlig træning for at få struktur, eller et ældre menneske køber sig ind på et lille hold for at komme trygt i gang, så skal prisskiltet ikke jage dem ud igen.
De små bliver mast, mens kæderne klarer sig
Det er ikke de store fitnesskæder, der knækker først. De har i forvejen momsede aktiviteter, indkøbsstyrke og brede produktpakker, som gør det lettere at absorbere udsving. De små har det ikke. En selvstændig personlig træner, et mindre studie, et lokalt holdtilbud – her slår momsen direkte igennem i kundens pris. Det betyder færre lokale tilbud, især uden for de største byer. Det betyder dårligere adgang for begyndere, seniorer og mennesker, der er på vej tilbage efter sygdom eller skader og har brug for nærhed og tryghed. Og det betyder, at dygtige fagfolk må dreje nøglen om, selvom de gør en dokumenteret forskel.
Det her er også en værdikamp mellem centralisering og det lokale. Jeg vil Danmark, hvor nærheden vinder. Hvor lokalt forankrede tilbud kan leve, fordi politiske regler ikke knuser dem med en flad fod. Det er derfor, jeg bliver ved med at advare mod den politiske refleks, der altid ender i mere ensretning. Vi behøver ikke ét sæt regler, der passer dårligt til alle. Vi har brug for danske løsninger, der passer godt til os.
Så dyrt bliver det i 2026
Det korte svar: de berørte ydelser bliver typisk cirka 25 procent dyrere i slutpris, fordi moms lægges oven på prisen:
-
Et standardabonnement på 300 kr. i dag kan lande omkring 375 kr. fra 2026.
-
Et medlemskab til 350 kr. i dag kan ende tættere på 440 kr. fra 2026.
Pointen er ikke om et bestemt center koster netop de tal, men at mekanikken er fast: momsen lægger cirka en fjerdedel oveni det, du betaler i kassen. Og fordi holdtræning ofte er inkluderet i medlemskaber, rammes hele abonnementet – ikke kun enkeltstående hold.
For personlig træning og små hold gælder samme princip: ydelser, der har været momsfritaget som “undervisning”, bliver momspligtige. Slutprisen bevæger sig derfor opad, med mindre udbyderen kan æde en del af stigningen – og det kan de færreste små udbydere.
EU bestemmer for meget
Skatteministeriets egen forklaring er krystalklar: det er EU-domme, der udløser moms på bl.a. holdtræning i fitnesscentre, og Danmark implementerer derfor nye regler fra 1. januar 2026. Regeringen lover at afbøde med et fradrag – men det ændrer ikke ved hovedsagen: prisen stiger nu, fordi fællesregler vejer tungere end dansk suverænitet på området. Det er et mønster, vi har set før: mere harmonisering, mindre national frihed til at målrette undtagelser der, hvor det giver mening i dansk virkelighed
Danskerne har ret til, at dansk sundhedspolitik formes i Danmark. Det er det, suverænitet handler om. Ikke som et stort ord, men som den helt konkrete mulighed for at sige: her beskytter vi de ydelser, der forebygger sygdom, her sikrer vi en ordentlig overgang, og her lader vi ikke embedslogik tromle de små forretninger, der skaber værdi i hverdagen.
Mit valg er klart – lad os vælge dansk sund fornuft
Danmark skal kunne bestemme over sin forebyggelsespolitik. Vi skal kunne beskytte de forløb, der virker, og de lokale tilbud, der løfter mennesker. Når regeringen og EU i 2026 gør fitness dyrere, vælger de også, hvem der falder fra. Det valg kan vi ændre. Med en målrettet momsfritagelse, et samtidig sundhedsfradrag og en fair overgang kan vi holde døren åben for dem, der har mest brug for hjælpen – og holde hånden under de selvstændige, der leverer den.
Det handler ikke om rabatter for de få, men om retningen for os alle. Skal sundhed være en luksus, eller skal det være til at betale i en almindelig dansk hverdag? Jeg ved, hvad jeg vælger. Jeg vælger Danmark, hvor sund fornuft går forud for skrivebordslogik, og hvor vi bestemmer selv.
