Ved AfD’s kongres i Giessen blev en AfD-politiker overfaldet på åben gade, flere medlemmer angrebet, og området ramt af hærværk og sabotage for at lukke partiets lovlige forsamling. Alligevel kalder mainstream medier det “demonstrationer” – de samme medier, der uden blusel stemplede den store, overvejende fredelige Robinson-demonstration som voldelig. Hykleriet er tydeligt. her er, hvad der faktisk skete:

Synes DR politisk vold er OK mod AfD?

AfD samlede sine medlemmer i Giessen i weekenden for at lancere en ny ungdomsorganisation. Det var et helt lovligt, politisk arrangement. Alligevel blev byen forvandlet til en arena, hvor organiserede grupper forsøgte at kvæle forsamlingen med fysisk magt. Deltagere til kongressen blev jagtet og antastet, ruder blev smadret, veje blev blokeret med bevidst sabotage som fældede træer, og politiet måtte kæmpe for at holde adgangsveje åbne.

Det er ikke en farverig markering. Det er politisk vold, hærværk og målrettet sabotage mod forsamlingsfriheden. Og så kommer det værste: i danske medier blev overgrebene oversat til det pæne ord “demonstranter”, som om vi taler om skilte og slogans. Det er præcis den slags omskrivning, jeg tager bladet fra munden for at afsløre. Danskerne har ret til sandhed, og sandheden er, at AfD blev mødt af folk, der ville lukke munden på dem med rå magt.

Et angreb på forsamlingsfriheden forklædt som “demonstration”

Når partier på venstrefløjen indkalder til kongres, kan de gøre det i ro og orden, og ingen forsøger at standse dem med fysisk magt. I Giessen var det anderledes, fordi det var AfD, som i årevis er blevet dæmoniseret i mainstream medierne, og derfor blev alle mulige antidemokratiske greb taget i brug for at blokere deres lovlige møde. Deltagere blev antastet, adgangsveje blev saboteret, og politiet måtte afsætte kræfter til at holde korridorer åbne, mens de samme medier reducerede det hele til uskyldige protester.

Det er ikke tilfældigt. Det er en bevidst ramme, der flytter skyld fra gerningsmænd til ofre og gør volden stueren. Og ja, vi har set det før. DR og andre mainstream medier fordrejede også sandheden under Robinson demonstrationen, hvor en overvældende fredelig markering blev stemplet som voldelig. Hykleriet er himmelråbende. Her er, hvad der faktisk skete i Giessen:

Afd medlemmer angribes i deres bil
Her ses de venstreekstreme bruge fældede træer, til at blokere vejene ind til kongressen
AfD politiker overfaldes af venstreekstreme
Politiet blev nødsaget til at bruge vandkanon.

Hver uge giver jeg nye vinkler og indblik i de nyheder, som medierne fortier

Når medierne vender virkeligheden på hovedet

Det springende punkt i Danmark er ikke kun, at volden fandt sted i Giessen, men at store danske medier valgte en ramme, der bagatelliserer overgrebene. Ordet demonstrerer lyder fredeligt, næsten romantisk, men det matcher ikke en virkelighed med væltede træer som vejspærringer, reelle slagsmål med politiet og politikere, der blev gjort til mål. Her blev vold oversat til protest, og skylden flyttet fra gerningsmænd til ofre, som om den lovlige kongres i sig selv var årsagen til uroen.

Samtidig så vi det stik modsatte ved den store Robinson demonstration, hvor flere hundrede tusinder deltog fredeligt. Her var DR hurtigt ude og kalde det voldeligt, selv om helhedsbilledet var ro og disciplin. Når fredelige deltagere stemples som voldelige, mens voldsparate grupper i Giessen kaldes demonstranter, er det ikke journalistik, men decideret iscenesættelse. Det gør skade, fordi det forvandler et angreb på demokratiets spilleregler til engageret aktivisme det ene sted og udskammer en bred folkelig markering det andet. Pointen er tydelig: rammen justeres efter, hvem der demonstrerer, og alt der udfordrer establishmentet udskammes og gøres mistænkeligt på forhånd.

Det er et demokratisk problem

Statsstøttede medier og mainstream medier fordrejer, bagatelliserer og omskriver politisk vold, og det er et angreb på demokratiet. I Tyskland mødes AfD med blokader, overfald og sabotage, hvorefter det vaskes rent som protester. I Storbritannien ser vi den omvendte øvelse, hvor store fredelige demonstrationer på højrefløjen mistænkeliggøres og stemples som farlige, mens udemokratiske modaktioner beskrives med milde ord.

Når en overskrift frikender gerningsmænd og sætter ofrene på anklagebænken, bliver sproget et skjold for den ene side og et våben mod den anden. Det er præcis, hvad vi ser, når venstreekstremes vold og sabotage i Giessen døbes “protester”, mens britiske, overvejende fredelige Robinson-markeringer dæmoniseres som et sikkerhedsproblem. Dobbeltstandarden korrumperer den offentlige samtale, belønner politisk vold og straffer lovlydige borgere, der deler AfD’s eller Robinsons synspunkter: deres møder saboteres og aflyses, de hænges ud på arbejde og privat, økonomiske og praktiske rammer strammes, og deres demokratiske rettigheder skubbes til side, mens modparten får æresplads i spalterne og et sprog, der vasker overgrebene rene

Fremtiden er patriotisk

I årevis har AfD været mål for strukturel hetz, udskamning og udelukkelse fra helt almindelige demokratiske værktøjer. Lokaler aflyses, konti lukkes, og medierne kører en fast fortælling, der skal gøre partiet uberørt af normale rettigheder. Det har ikke knækket dem. Det har gjort dem stærkere. Vælgerne kan godt se forskellen mellem livet i hverdagen og den pæne historie i studierne, og de søger mod et parti, der siger det mange oplever som sandt om migration, kriminalitet, økonomi og selvbestemmelse. Jo hårdere eliten trykker, jo tydeligere bliver kontrasten, og netop derfor står AfD i dag som en kraft, de andre ikke kan ignorere.

Venstrefløjen og eliten forsøger at lukke højrefløjen ned med udemokratiske værktøjer i næsten hele Europa, fordi de ved, at de ikke kan stoppe os med argumenter. Højrefløjen stormer frem, fordi vi rent faktisk tilbyder europæerne en reel løsning på de massive udfordringer, som tidligere regeringer har sat Europa i.

Få de nyheder og vinkler, som medierne fortier

Del historien på dine sociale medier