Danmark er ikke en fabrik – det er vores fædreland

I 2018 stod Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti skulder ved skulder med et klart budskab til danskerne: Vi ville ikke åbne Danmark for systematisk arbejdskraftindvandring fra tredjelande. Det var en pagt baseret på ansvar, virkelighedssans og respekt for det danske fællesskab. Men nu svigter regeringen det løfte. Beløbsgrænsen sænkes, og med ét trylleslag åbner døren til Danmark for millioner af lavtlønsarbejdere fra muslimske lande og diktaturstater som Kina. Det er ikke længere Danmark, der vælger, hvem der må blive en del af vores samfund. Det er lønsedler og ansættelseskontrakter, der bestemmer.

Og lad mig slå én ting fast: Danmark er ikke en fabrik, hvor alt måles i overskud, bundlinjer og arbejdsudbud. Danmark er et FÆDRELAND. Formet af årtusinder med dansk historie, dansk kultur og dansk sammenhængskraft. Det er ikke noget, man bare kan tilslutte sig med et job og en pension. Det er noget, man vokser ind i, lever med og forsvarer.

Hvis vi vil bevare Danmark som vores – danskernes – land, så skal vi sige nej. Nej til masseindvandring. Og nej til at gøre Danmark til en bananrepublik, hvor adgang sælges til højestbydende.

Vi skal stå fast. Vi skal stå sammen. Og vi skal kæmpe for at bevare det Danmark, vi kender – og som vi skylder vores børn at give videre!

Danmark er ikke til salg

Regeringen har netop indgået en aftale, der udvider adgangen for udenlandsk arbejdskraft gennem den såkaldte beløbsordning. Det lyder teknisk og uskyldigt, men konsekvensen er klar: Et job som skraldemand, chauffør eller lagermedarbejder kan nu give adgang til Danmark for millioner af tredjelandsborgere – helt uden krav om danskkundskaber, integration eller kulturel forståelse. Det er masseindvandring forklædt som arbejdsmarkedspolitik.

Og jeg siger det lige ud: Det er uansvarligt. Det er naivt. Og det er et løftebrud af dimensioner.

Et åbent Danmark for kinesiske agenter og islamiske klaner

Ifølge aftalen kan borgere fra 16 udvalgte tredjelande nu få ophold i Danmark, hvis de får et job med en månedsløn på bare 25.000 kroner inklusiv pension. Det svarer til en årsløn på 300.000 kroner – og det er alt, hvad der skal til. Listen over godkendte lande inkluderer Malaysia, Albanien og Indien – hvor alene det muslimske mindretal tæller over 200 millioner mennesker. I alt vil denne ordning kunne åbne Danmark for 274 millioner muslimer.

Og som om det ikke var nok: Kina er også med på listen. Et land, hvor staten bruger sine egne borgere til at infiltrere, spionere og overvåge vestlige demokratier. Kinesiske statsborgere er allerede blevet afsløret i at drive ulovlige politistationer i Europa. At åbne døren til Danmark for kinesiske statsborgere – gennem et lavtlønsjob i transportbranchen – er ikke bare dumt. Det er skadeligt for vores sikkerhed.

Vi har set det før – og vi ved, hvordan det ender

Det er ikke første gang, Danmark åbner døren i arbejdskraftens navn. I 1960’erne og 70’erne importerede man gæstearbejdere fra Tyrkiet og Pakistan. De blev aldrig gæster. De blev – og deres efterkommere kæmper stadig med at finde fodfæste i vores samfund. Integration, der aldrig lykkedes. Værdier, der aldrig blev fælles. Og parallelsamfund, som vi i dag betaler milliarder for at bekæmpe.

Og nu gør regeringen det igen – med åbne øjne.

Danmark mangler ikke arbejdskraft, men politisk vilje

Vi mangler ikke arbejdskraft i Danmark. Vi mangler politisk vilje til at bruge den arbejdskraft, vi allerede har. Hvis Danmark var lige så gode som vores nabolande til at aktivere seniorerne, ville vi have 66.000 flere danskere i beskæftigelse. Derudover står over 40.000 danskere med handicap klar til at arbejde – men de må ikke, fordi systemet spænder ben. Det er uanstændigt. Og mens regeringen henter lavtlønsarbejdere fra Malaysia og Indien, så glemmer man, at der er massearbejdsløshed blandt unge i Sydeuropa. Italienere, franskmænd og spaniere, som både kender vores kultur og er en del af det europæiske fællesskab. Jeg siger det klart: Jeg foretrækker til enhver tid en europæer, der deler vores værdier og samfundsmodel, fremfor endnu en migrant fra et kulturfjernt regime. Danmark skal ikke bruges som social parkeringsplads for hele verden – vi skal tage ansvar for vores egne først.

Dansk Folkeparti siger nej

I Dansk Folkeparti siger vi det klart: Beløbsgrænsen skal ikke sænkes – den skal HÆVES. Vi skal ikke åbne dørene for flere kulturfremmede, men styrke kravene til dem, der ønsker at bo og arbejde i Danmark. Der skal stilles krav om danskkundskaber. Krav om integrationsvilje. Og krav om, at man kan forsørge sig selv – og sin familie – uden at lægge pres på vores velfærdssystem.

Vi har ikke brug for mere importeret lavtlønsarbejdskraft. Vi har brug for politisk vilje til at få flere danskere i arbejde.

Danmark er ikke et eksperiment

Danmark er ikke en legeplads for ideologiske eksperimenter. Og vi er ikke sat i verden for at løse hele verdens problemer. Hverken EU, FN eller regeringen skal gøre Danmark til en opbevaringsstation for billig arbejdskraft fra den tredje verden.

Det er på tide, vi tager ansvar. Det er på tide, vi siger fra. Og det er på tide, vi husker, hvad der virkelig betyder noget: danskernes ret til deres eget land, deres egen kultur og deres egen fremtid.

Danmark er ikke til salg.