Det iranske præstestyre har i årtier holdt sin egen befolkning nede med hård magt, censur, undertrykkelse og brutal vold. I slutningen af december 2025 startede en bevægelse i Teherans Grand Bazaar mod økonomisk kollaps og høj inflation, men den voksede hurtigt til et landsdækkende oprør, hvor millioner kræver forandring og endda støtte til kongen og et alternativt system. Protesterne har nu spredt sig til alle 31 provinser i Iran og bliver mødt med ekstrem repression fra sikkerhedsstyrker, som har slået hårdt ned på demonstranter og efterladt tusinder døde.
De finansierer islamiseringen af Europa
Det iranske regime bruger enorme ressourcer på at udbrede sin version af politisk islam i Europa. Gennem religiøse institutioner, kulturcentre og religiøse netværk i europæiske byer forsøger de at påvirke diasporaen og sprede radikal ideologi. I Danmark har vi set kontroverser omkring Imam Ali‑moskeen i København, som ifølge flere rapporter har haft økonomiske eller organisatoriske bånd til Teheran. Dette er ikke tilfældigt eller harmløst kulturelt samarbejde; det er en bevidst strategi fra præstestyrets side med det mål at skabe loyalitet og ideologisk fodfæste langt fra Irans grænser.
Når Europa tolererer denne form for indflydelse, tager vi samtidig imod et regime, der ikke ønsker vores værdier, vores sekulære samfundsmodel eller vores måde at leve på. Det er i strid med alt, vi står for som frie samfund. Danmark bør sige klart fra og afvise enhver institution, der tjener et autoritært religiøst styre.
De støtter og finansierer terror
Det iranske præstestyre er en af de største statssponsorer af terror i verden. Det støtter militante bevægelser som Hamas, Hezbollah og andre grupper, der har udført angreb mod både civile og militære mål, inklusive i Europa. Denne støtte er ikke ideel eller politisk kompleks; den er konkret og dødelig. Betydelige ressourcer kanaliseres mod grupper, der aktivt ønsker at underminere fred, stabilitet og vores demokratiske samfund.
Når vi taler om at beskytte vores egne borgere og den fri verden, må vi også indse, at så længe det iranske regime sidder på magten, vil disse grupper få den støtte, de har brug for. For Danmarks sikkerhedspolitik betyder det, at en fjern konflikt pludselig bliver nærværende, fordi sponsorering gør Europa til et mål.
De myrder deres egne borgere
Protesterne, der startede i slutningen af december 2025, begyndte som økonomiske krav mod inflation, mangel på basale ressourcer, korruption og massiv devaluering af den iranske valuta. Folk fra alle samfundslag gik på gaden og krævede ændringer i hele systemet. Men hurtigt udviklede protesterne sig til en direkte udfordring mod teokratiets magt. Slogans som død til diktatoren, krav om enden på det teokratiske styre og støtte til Reza Pahlavi som alternativ leder blev almindelige.
Regimets svar har været ekstremt voldeligt. Kommunikationen blev delvist afskåret med internetblackouts for at dæmpe rapportering. Sikkerhedsstyrker har brugt live ammunition mod demonstranter, og rapporter fra menneskerettighedsorganisationer taler om masseanholdelser og tusindvis af døde. De højeste estimater fra aktivistgrupper nævner op imod 12.000 døde, selvom det præcise tal er svært at verificere på grund af censur og blackout.
Dette er ikke blot en intern konflikt. Det er en kamp mellem et folk, der ønsker frihed, og et regime, der bruger alt, hvad det har, for at holde på magten. Den brutalitet, den politiske vold og den totale mangel på respekt for menneskeliv bør vække vores dybeste medfølelse og vores stærkeste fordømmelse.
Et frit Iran er i Danmarks interesse
Når det iranske regime svækkes, vil verden opleve en direkte gevinst. Iran har nogle af verdens største olie‑ og gasreserver, men sanktioner, krig og ustabilitet gør dem utilgængelige for det globale marked. Det skaber ustabilitet i energipriser, som rammer europæiske husholdninger hårdt med højere omkostninger til varme og elektricitet.
Hvis et nyt, mere åbent styre i Iran kunne gøre landet til en pålidelig energipartner, ville Europa mindske sin afhængighed af lande som Rusland og OPEC. Det betyder lavere priser, mindre geopolitisk sårbarhed og mere stabilitet for danske familier, der betaler regninger hver måned.
Derudover vil et Iran uden præstestyre reducere spændinger i Mellemøsten. Regimet har samarbejdet med Rusland, blandt andet ved at levere militært udstyr, og har gennem årene støttet proxy‑konflikter i regionen. Et regimeskifte vil bryde disse alliancer og mindske risikoen for eskalationer, der også kan trække Europa ind i konflikt.
Mindre terrortrussel i Europa
Et svækket præstestyre betyder også færre midler til terrorisme. Europæiske sikkerhedstjenester bruger enorme ressourcer på at overvåge, modvirke og afværge aktiviteter fra grupper med bånd til Iran. Når dette regime falder, vil det være et hårdt slag mod disse netværk. Det vil gøre Europa sikrere, ikke kun for politiske dissidenter i eksil, men for alle borgere.
En verden med færre islamistiske regimer er en bedre verden
Det her handler ikke om at ønske flere konflikter. Det handler om at støtte frigørelse, frihed og fundamentale menneskerettigheder. Et Iran uden præstestyre vil være en sejr for demokrati, for stabilitet og for fred. Verden med færre islamistiske regimer er en verden, hvor individets rettigheder, ytringsfrihed og retsstatsprincipper kan blomstre.
Derfor skal det iranske præstestyre falde. Ikke kun fordi det er undertrykkende over for sit eget folk, men fordi det har spredt sine farlige ideer og sin vold langt ud over sine egne grænser. Det er i Danmarks, Europas og verdens interesse, at dette styre ender, og at folkets vilje om frihed og værdighed sejrer.
