Jeg har i årevis været vidne til den konstante debat om, hvorvidt vores højreorienterede grupper i Europaparlamentet virkelig er så splittede, som medierne får det til at fremstå. Som aktiv politiker og stemme i Identity and Democracy (ID) vil jeg gerne dele mine tanker om, hvorfor jeg ser et stort potentiale for, at vi trods forskelle kan finde sammen og skabe en samlet blok.
Sammenhold frem for splittelse
Det, jeg har erfaret, er, at den tilsyneladende opdeling mellem ID og European Reformists and Conservatives (ECR) ikke handler om fundamentale ideologiske skel. Nej, jeg er overbevist om, at vores forskelle i høj grad stammer fra store personligheder i de større partier – noget, man også ser i partier som EPP, S&D og Renew. Vi deler alle de samme kerneværdier, og jeg mener, at de interne uenigheder, der ofte får lov at overskygge vores fælles mål, blot er et spejl af den mangfoldighed, der findes i enhver demokratisk debat.
Det er netop derfor, jeg ser en enorm mulighed for, at vi kan forene vores kræfter. Jeg tror, at vi – på trods af de nuværende opdelinger – kan samle os om en fælles kurs og sammen udstikke en stærkere politisk retning i den kommende lovgivningsperiode.
Interne udfordringer og nødvendige standpunkter
Jeg må dog indrømme, at der også har været interne udfordringer, som har testet vores sammenhold. Senest blev vi ramt af kontroversen omkring AfD’s førende kandidat, Maximilian Krah. Hans udtalelser var uacceptable og gik imod de værdier, vi står for i ID. For mig var det et klart signal om, at vi ikke kan tolerere, at én stemme underminerer vores fælles grundlag.
Jeg har derfor markeret mig ved at sige, at hvis AfD ikke tager de nødvendige skridt for at fjerne sådanne ekstreme udtalelser, må vi overveje, om samarbejdet fortsat er bæredygtigt. For mig handler det om at bevare integriteten i vores gruppe og sikre, at vi står sammen om de værdier, vi kæmper for.
EU’s rolle og kampen for Ukraine
En anden vigtig kampplads i vores tid er den europæiske sikkerhedspolitik – især EU’s støtte til Ukraine. Trods de billioner, der er blevet lovet, ser jeg en skuffende mangel på konkret militær bistand. Sammenlignet med den støtte, som Storbritannien yder, er den europæiske indsats alt for sparsom. Jeg frygter, at uden en målrettet og effektiv støtteindsats, vil Ukraine stå i en alt for sårbar position over for den russiske aggression.
Det er på høje tid, at EU træder til og lever op til sit ansvar. For at give Ukraine en reel kampkraft må vi levere den nødvendige militære støtte – ikke blot i ord, men også i handling. Dette er en kamp, som ikke blot handler om geopolitik, men også om vores fælles værdier og troen på en sikker og retfærdig fremtid.
Fremtiden er vores
Jeg er overbevist om, at de opdelinger, vi ser i dag, vil smuldre, når vi i fællesskab begynder at se ud over de personlige og mediedrevne konflikter. Med de kommende valg – og især de franske præsidentvalg i 2027 – ligger en mulighed for, at vi kan omdefinere vores politiske landskab og skabe en enhed, som gør vores stemme stærkere i Europa.
Som politiker og engageret borger har jeg altid troet på, at ægte styrke ligger i evnen til at arbejde sammen trods forskelle. Det er min overbevisning, at vi sammen kan skabe en fremtid, hvor vores fælles værdier bliver til virkelighed, og hvor vores samarbejde sætter standarden for en stærkere, mere enhedlig europæisk højrefløj.
