EU vil frem mod 2030 åbne dørene for mindst 7 millioner migranter – hovedsageligt fra Afrika og Mellemøsten. Det er endnu et vanvittigt skridt mod mere masseindvandring. Resultatet bliver løndumping, social uro og øget pres på europæernes velfærd.
Hvad er det egentlig, Bruxelles forestiller sig? At europæerne igen skal acceptere endnu en bølge af masseindvandring? At vi, midt i en tid hvor folk føler sig fremmede i eget hjem, bare skal nikke og smile til at flere millioner fremmede nu skal flyttes ind og få gratis velfærdsgoder?
Det sker i en tid, hvor europæere kæmper med stigende utryghed, med sociale spændinger og med et arbejdsmarked, hvor almindelige borgere allerede føler sig pressede. Det er så virkelighedsfjernt, at det kun er EU-eliten der anser det her som en god idé.
En falsk løsning
EU forsøger at sælge det her som en løsning på mangel på arbejdskraft. Men sandheden er, at det er et ideologisk projekt forklædt som økonomisk nødvendighed. I stedet for at tage fat om de virkelige udfordringer – som at få de millioner af europæere der allerede er uden arbejde i beskæftigelse – vælger man den nemme, men katastrofale vej: man importerer millioner af mennesker fra kulturer, som ikke deler vores værdier, ikke taler vores sprog og ikke har noget naturligt tilhørsforhold til vores samfund.
Man taler om arbejdsstyrke og demografi, men man glemmer de sociale konsekvenser. De kulturelle konflikter. Den kriminalitet, den utryghed og det pres på velfærdssamfundet, som altid følger i kølvandet på masseindvandring.
Vi får endnu mere løn- og social dumping
Når 7 millioner lavtuddannede migranter lander i Europa, vil det være brancher som transport, landbrug, ældrepleje og byggebranchen, der bliver ramt først. Det er der de lavtlønnede job er, og det er dér, danskerne og andre europæere kommer til at mærke, hvordan lønnen presses i bund, og hvordan arbejdsforholdene vil blive drastisk forringet.
For hvordan skal en dansk håndværker, kunne konkurrere med arbejdskraft, der er villig til at arbejde til en brøkdel af lønnen og under vilkår, der burde være ulovlige?
Og værst af alt: de bliver tvunget til at arbejde side om side med kulturfremmede folk, der ikke kan sproget, der hader vores værdier og som ofte har en helt anden opfattelse af arbejdspligt og fællesskab. Man kunne i stedet tage fat på de 12 millioner europæere, der allerede er arbejdsløse. Det ville være en solidarisk og effektiv løsning, da de er bedre uddannet og er langt mere kompatible med de forskellige europæiske folk.
EU burde støtte europæiske familier
I stedet for at føre en politik der styrker familierne, så europæerne igen kan få børn og planlægge deres fremtid i tryghed, vælger EU endnu engang genvejen: Man vil importere mennesker udefra.
Hvorfor laver man ikke skattefradrag for børnefamilier? Hvorfor gør man det ikke lettere og billigere at få børn og være familie i Europa? Hvorfor prioriterer man ikke barsel, bolig og tryghed?
Svaret er klart: Fordi EU ikke har nogen interesse i at fremme den europæiske befolkning. De har opgivet tanken om Europa som et kulturelt fællesskab. I stedet ser de os som et marked, en grå masse af arbejdere, der kan udskiftes efter behov.
Den “borgerlige” midte slår til igen
Det her forslag er blevet stemt igennem af Venstres gruppe, Liberal Alliances gruppe og De Konservatives gruppe. Med andre ord: Den såkaldte borgerlige midte.
Og den radikale venstrefløj? Jo, de var egentlig imod forslaget, men de stemte ikke imod – for de kunne ikke få sig selv til at stemme sammen med højrefløjen. Det siger alt.
Når det gælder Europas fremtid og identitet, står de brogerlige centrumpartier og venstrefløjen i kø for at forråde deres egne befolkninger.
Den mest humane løsning
Den mest humane løsning på den her udfordring ville være ikke at importere de 7 millioner afrikanere, men i stedet begynde at sende mange af dem, vi allerede har, hjem.
De afrikanske og arabiske lande har brug for deres egne mænd og kvinder til at opbygge deres samfund. Det er den eneste holdbare løsning.
Det er direkte uhumant at tage deres kvalificerede arbejdskraft og fjerne dem fra de lande, hvor de faktisk kunne gøre en forskel.
