Onsdag den 18. juni stemte Europa-Parlamentet på plenarsamlingen i Strasbourg om en rapport, der gør status over EU’s Genopretnings- og Resiliensfacilitet (RRF). Det var ikke bare en tør gennemgang af fortiden. Det var et politisk manifest for en ny føderalistisk EU-økonomi – med fælles gæld, fælles skatter og regningen sendt direkte til de danske skatteydere.
Hvad er Genopretnings- og Resiliensfaciliteten?
Genopretnings- og Resiliensfaciliteten (RRF) er EU’s største finansieringsinstrument under NextGenerationEU-pakken. Puljen er på hele 723,8 milliarder kr., hvoraf 385,8 milliarder kr. er tilskud og 338 milliarder kr. er lån til medlemslandene.
Officielt blev pengene oprettet for at hjælpe medlemslandene ovenpå efter coronakrisen. Men i praksis har EU brugt krisen som rambuk for at gennemtvinge politiske drømme, som ellers aldrig var blevet godkendt i fredstid: fælles gæld, fælles skatter og endnu mere magt til Bruxelles.
EU’s fælles gæld: Et kæmpe brud med suveræniteten
Efter coronakrisen fandt EU på, at vi skulle ”stå sammen” – og det gjorde man ved at stifte en fælles EU-gæld under NGEU. Problemet er bare, at det som skulle være en midlertidig undtagelse, nu bliver gjort til permanent praksis.
Rapporten lægger op til, at fælles gæld skal være normalen. EU-parlamentarikere jublede over det, de kalder ”solidarisk finansiering”. Men lad os kalde en skovl for en skovl: Det er dybt uansvarlig økonomisk styring, hvor Danmark og andre solide økonomier skal dække for sydeuropæiske lande, der i årtier har brugt flere penge, end de havde.
EU vil nu have egne skatter
Som om det ikke var nok med fælles gæld, presser rapporten også på for det næste skridt: EU-skatter. Flere af ændringsforslagene kritiserer, at der ikke er kommet fremskridt i forhold til at indføre ”nye egne indtægter” – altså skatter opkrævet direkte af EU.
Det betyder én ting: Hvis de får deres vilje, vil fremtidens danskere ikke bare betale skat til staten – men også til EU.
Danske penge skal bruges til politiske projekter – ikke gældsafvikling
Et fornuftigt forslag blev rejst af enkelte kritiske medlemmer: at ubrugte midler fra genopretningsfonden bør bruges til at betale gælden tilbage. Men det blev affejet. I stedet vil EU-politikerne bruge pengene på flere politiske projekter. Grønne visioner, føderale eksperimenter og alt det, der aldrig bliver økonomisk ansvarligt, men som lyder godt i Bruxelles.
Regningen løber til 2058
Den fælles gæld skal betales tilbage frem til 2058. Det betyder, at børn der lige er startet i skole i Danmark, stadig vil betale af på EU’s corona-gæld, når de selv nærmer sig pensionsalderen. Det er et moralsk svigt over for fremtidige generationer.
Mette Frederiksen og regeringen bakker op
Endnu værre er det, at den danske regering – med Mette Frederiksen i spidsen – bakker op om denne udvikling. Flere penge til EU. Mere fælles gæld. Mere magt til Bruxelles. Socialdemokratiet siger ét til danskerne og noget andet i Bruxelles. De kritiserer EU i hjemlige taler, men stemmer for mere integration, hver gang det gælder.
Når det kommer til stykket, er det kun Dansk Folkeparti, der konsekvent siger nej til at gøre dansk økonomi og suverænitet til en brik i EU’s føderale spil.
Dansk Folkeparti siger klart NEJ
I Dansk Folkeparti siger vi klart og tydeligt NEJ. Danmark skal aldrig deltage i EU’s fælles gæld. Danmark skal aldrig acceptere EU-skatter. Danmark skal aldrig acceptere, at vores penge og ansvarlighed bliver brugt som økonomisk redningskrans for andres fiaskoer.
Mens de andre partier – Venstre, Socialdemokratiet, Radikale og selv dele af ”blå blok” – bøjer nakken og siger ja, så kæmper vi imod. Altid.
Vi kæmper for dansk suverænitet. Vi kæmper for ansvarlig økonomi. Og vi kæmper for, at Danmark aldrig skal betale for andres uansvarlighed.
