Ursula Von der Leyen og hendes ikke-folkevalgte globalistvenner kræver nu 41 milliarder kroner fra danskerne. Det svarer til næsten 7000 kr. pr. dansker. Penge du kunne have brugt på fødevarer og på din familie. Men i stedet putter Mette Frederiksen pengene i lommen på Ursula Von der Leyen.

Forestil dig, hvis Luksusfælden tog et nærmere kig på EU’s regnskaber. Det ville være rystende. I over 30 år har EU ikke fået godkendt sit budget uden anmærkninger fra sine egne revisorer. Havde det været en dansk virksomhed, var myndighederne for længst trådt til. Men i EU er den slags blevet hverdag.

Og alligevel vil Ursula von der Leyen og hendes ikke-folkevalgte kolleger nu hæve EU-budgettet til svimlende 14.900 milliarder kroner. Det er 11 gange større end hele Danmarks finanslov. Og hvad betyder det for dig? En ekstraregning på 41 milliarder kroner, som Mette Frederiksen er klar til at sende direkte til Bruxelles. Det svarer til næsten 7.000 kroner pr. dansker.

Penge, der kunne være gået til vores egne ældre, vores sygehuse og vores børn. Men i stedet forsvinder de ned i et oppustet EU-system, der gang på gang viser, at det ikke har respekt for skatteydernes penge.

Mette Frederiksen kan løse det – hun gider bare ikke

Statsministeren havde mulighederne. Hun har vetoret. Hun kunne have sagt nej. Hun kunne have stillet sig op og sagt: Danmark betaler ikke én krone mere! Hun kunne have kæmpet for danskernes penge – men hun gjorde det ikke.

Hun valgte at bukke hovedet og sende regningen videre til danskerne. Det handler ikke om fællesskab – det handler om prestige. Om at holde sig gode venner med eliten i Bruxelles. Om at være “med ved bordet”, mens du og din familie betaler gildet.

Men det er ikke Ursula von der Leyen, der skal finde penge til varme, mad og børnesko. Det er danske familier.

6 år med med Mette – og det er kun blevet dyrere

Regeringen har haft seks år til at gøre det billigere at være dansker. Seks år til at lette skatter og afgifter, styrke familierne og sikre vores velfærd. I stedet er det hele blevet dyrere: Emballageafgift, CO₂-afgift, høje energipriser og verdens højeste moms. Og nu skal vi altså også betale endnu mere til EU.

Samtidig ønsker Mette Frederiksen, at vi skal hæfte for gælden i Sydeuropa via EU’s fælles gældsunion – en gæld, der allerede er på over 5.700 milliarder kroner. Når det hele vælter i syd, er det danske skatteydere, der skal betale. For Mette vil være solidarisk – bare ikke med danskerne.

Hver uge giver jeg nye vinkler og indblik i de nyheder, som medierne fortier

Danmark betaler igen og igen

Det er blevet et mønster. EU kræver, og Danmark adlyder. Det er ikke solidaritet, det er underkastelse. Og jo værre kriserne bliver, jo større krav stiller EU: Mere magt til kommissionen. Mere centralisering. Mere gæld. Og naturligvis: Mere af dine penge.

Hver gang EU får en ny idé, er det Danmark, der skal betale. Og mens de taler om samarbejde og solidaritet, forvandles vi til en pengetank for EU’s politiske projekter.

De statsstøttede medier tier

At Danmark skal sende 17 milliarder ekstra ud af landet burde være den største historie i medierne. Men de statsstøttede mikrofonholdere holder igen. For EU må ikke kritiseres. Det forstyrrer fortællingen. Det gør det svært at fastholde illusionen om, at EU er “nødvendigt”.

Men danskerne har krav på sandheden. Vi skal sige stop.

Nok er nok. Vi skal ikke være EU’s bankautomat. Vi skal ikke hæfte for andres gæld. Vi skal ikke acceptere, at vores velfærd bliver nedprioriteret for at tilfredsstille en politisk elite, som danskerne aldrig har stemt på.

Vi skal ikke betale én krone mere

Vi skal have ledere, der tør stå fast. Ledere, der siger fra, når regningen bliver for høj. Ledere, der husker, hvem de er valgt af – og hvorfor.

Derfor kæmper vi for et stærkt Danmark i et løst samarbejde – ikke et føderalt EU med fælles gæld, centralstyring og astronomiske budgetter. Vi kræver respekt for danske skatteydere. Og vi kræver, at Danmark bliver styret fra Danmark – ikke fra Bruxelles.

Få de nyheder og vinkler, som medierne fortier

Del historien på dine sociale medier