For første gang i årevis lykkedes det højrefløjen at samle sig og vinde en afgørende sejr over EU-bureaukratiet. Vi brød igennem midtens brandmur –og det er begyndelsen på en ny politisk virkelighed i Europa.
Fremtiden er højreorienteret. Det er der ikke længere nogen tvivl om. Torsdag den 13. november 2025 skrev vi historie i Europa-Parlamentet. For første gang lykkedes det højrefløjen at samle sig – og vinde. En samlet konservativ front fra EPP, ECR, Patriots for Europe og ESN stemte for den såkaldte omnibuspakke 1 – og dermed for færre regler og mindre bureaukrati for Europas virksomheder.
Og lad os være ærlige: Det skete KUN, fordi højrefløjen stod fast. Venstrefløjen var imod. De grønne var imod. Midterpartierne famlede, var dybt splittede og drømte videre om deres føderale utopi. Men højrefløjen? Vi leverede.
EU blev endnu engang afsløret
Omnibuspakken er ikke bare teknisk papirnusseri. Den er et politisk opgør. Et opgør med det tungesindede, uigennemskuelige og erhvervsfjendtlige system, som Bruxelles har opbygget i årevis.
I flere år har CSRD- og CSDDD-direktiverne tvunget danske og europæiske virksomheder til at bruge milliarder på rapportering, papirarbejde og compliance. Torsdag hævede vi tærskelværdierne markant: CSRD-direktivet skal nu først gælde for virksomheder med 1.750 ansatte og over 3,3 milliarder i omsætning. For CSDDD gælder det først fra 5.000 ansatte.
Det er en konkret lettelse for tusindvis af virksomheder i hele Europa – virksomheder, der i årevis har kæmpet med en tsunami af papirarbejde, rapporteringspligt og klimabetingede detailkrav fra Bruxelles. Med de nye tærskelværdier får de endelig et pusterum, og det giver både økonomisk råderum og mulighed for igen at fokusere på det, der skaber vækst, job og innovation.
Midterpartierne kæmper for systemet
Sandheden er brutal, men nødvendig: Europa er ved at blive kvalt i regler. 90.000 danskere går i dag på arbejde udelukkende for at håndtere bureaukrati. Det koster os 49 milliarder kroner – hvert eneste år. Og mens USA og Kina investerer i vækst, teknologi og frihed, sidder EU fast i sit eget spind af regler, dokumentationskrav og politisk detailstyring.
Det er ikke bæredygtigt, at vi hæmmer vores egne virksomheder. Det er ikke retfærdigt, at små virksomheder skal bruge flere penge på papir end på produktudvikling. Det er ikke fremtidssikret, at vi taber til USA og Kina på alle økonomiske nøgletal.
De “borgerlige” partier har modarbejdet os i årevis
I årevis har vi på højrefløjen forsøgt at tage livtag med EU’s reguleringsiver. Men vi har ikke blot stået overfor den forventelige modstand fra venstrefløjen og de grønne. Nej, også de såkaldte borgerlige partier har i praksis været en del af problemet. Med pæne ord og liberale løfter har de igen og igen stillet sig bag centralisering, klimaregulativer og skadelige erhvervsdirektiver – samtidig med, at de hjemme i valgkampene har talt om frihed, afbureaukratisering og konkurrenceevne.
Men vælgerne har presset dem. Og i takt med at højrefløjen er blevet stærkere – både i Europa og herhjemme – har de såkaldte borgerlige set sig nødsaget til at leve op til de valgløfter, de i årevis har gentaget, men aldrig reelt har kæmpet for.
Forud for afstemningen i Strasbourg havde vi ellers indgået en aftale med EPP (den gruppe De Konservative og Liberal Alliance er en del af) om reelle lettelser for erhvervslivet. Men i sidste øjeblik løb EPP fra aftalen og valgte i stedet et udvandet kompromis med midten – alene for at undgå et åbent samarbejde med den rigtige højrefløj.
Da kompromiset faldt, havde EPP ikke længere noget flertal. Derfor blev de tvunget til at genfremsætte de samme forslag, vi oprindeligt havde forhandlet på plads sammen – nu som deres egne. Resultatet blev vedtaget, men substansen var vores. Det fortæller EPP dog helst ikke højt.
Kun højrefløjen kan levere afbureaukratisering
Omnibuspakken er den første af seks, og vi har nu bevist, at der findes et alternativ til EU’s føderalistiske vanvid. Det alternativ er ikke at give mere magt til Bruxelles – det er at give magten tilbage til medlemslandene og til de mennesker, der driver Europa frem: Virksomhederne. Iværksætterne. De hårdtarbejdende borgere.
Det kræver en højrefløj, der samarbejder. Det kræver, at vi bryder den mur af teknokratisk arrogance og ideologisk blokering, som midterpartierne har bygget op omkring sig selv. Men vi er ikke længere til at overse. Og vi er ikke længere til at stoppe.
Omnibuspakken blev stemt igennem, fordi højrefløjen holdt sammen. Fordi vi viste, at vi kan levere konkrete resultater – ikke bare protester. Og fordi vi insisterede på, at Europas fremtid ikke skal være mere EU, men mindre EU.
Et nyt politisk flertal venter
Med valget i 2024 blev højrefløjen styrket i hele Europa. Vi ser det i Frankrig, i Holland, i Belgien, i Tyskland og i Danmark. Vælgerne har talt. De ønsker forandring. De ønsker selvbestemmelse. De ønsker en ny retning.
Omnibuspakken er første skridt. Næste skridt er, at det højreorienterede flertal også bliver et parlamentarisk flertal. At vi bryder de blokeringer, midterpartierne har opretholdt, og får reel indflydelse. Ikke bare på papir, men i virkeligheden.
Nu står vi ved en skillevej. Enten fortsætter vi ad den slagne vej med stadig mere magt til EU’s embedsværk og stadig mindre plads til nationale beslutninger – eller også griber vi chancen og genopretter balancen. Europa-Parlamentet skal ikke være et eksekveringskontor for Kommissionens grønne eller woke eksperimenter, men et politisk forum, hvor ansvarlige, borgerligt-konservative kræfter sætter retningen.
Og lad os være ærlige: Det er højrefløjen, der har viljen, modet og opbakningen til at tage den kamp.
