I Wien sidder en 7-årig dreng og lærer arabisk. Ikke fordi hans familie har rødder i Mellemøsten. Nej – fordi kun tre børn i hans klasse taler tysk. Det fortæller bedstefaren, der i ren frustration har delt sin oplevelse med en østrigsk journalist. Drengen har ganske enkelt ikke andre muligheder, hvis han vil kunne lege og tale med sine klassekammerater. I skolegården og i timerne – tales der arabisk, tyrkisk, kurdisk. Alt andet end tysk.
Men det stopper ikke dér. Kun hver fjerde elev i Wiens folkeskoler bruger tysk i det daglige. I nogle bydele overstiger tallet 90 %, der taler et fremmedsprog. Det er ikke bare et spørgsmål om integration. Det er befolkningsudskiftning – og det er et frontalangreb på Østrigs kultur og sammenhængskraft.
Og det er netop dér, problemet ligger. For hvis ikke der er østrigere til at videreføre den østrigske kultur, de østrigske værdier og det østrigske sprog – så er der andre, der tager over. Det er nu, det sker. Og det har konsekvenser.
Konsekvenserne ved befolkningsudskiftningen
Jo større andel af befolkningen, der har muslimsk baggrund, desto mere vil den oprindelige kultur blive udskiftet. Det handler ikke kun om sprog – det handler om normer, værdier og samfundsforståelse. I Bruxelles har 88 % af de unge migrantbaggrund. I England er briterne i mindretal på hver fjerde skole. Og vi ser nu samme udvikling tage fart i Østrig og flere steder i Tyskland.
Børn, der lærer arabisk i Europa for at kunne begå sig blandt deres klassekammerater. Skoler, hvor tysk, fransk og engelsk er blevet sekundære sprog. Det burde være en advarsel til os alle. For det her sker ikke over natten – det sker over årtier, og det er allerede godt i gang.
Når først en befolkning mister sit flertal, mister den også magten til at præge sit eget samfund. Det sker stille og roligt – i skolerne, i boligområderne, i det offentlige rum. De nye normer tager over, og det gamle bliver skubbet ud. Det er ikke teori, det er realitet.
Og det værste er: De, der burde forsvare vores kultur, gør det modsatte. De bøjer sig. De undskylder. De tilpasser sig. I stedet for at stille krav til dem, der kommer udefra, er det danskerne og østrigerne og englænderne, der skal tilpasse sig. Det er vanvittigt – og det er nøjagtigt, hvad befolkningsudskiftning fører med sig.
Forestil dig Danmark i 2050
I Danmark viser beregninger, at vi i år 2096 står til at være i mindretal i vores eget land. Men hvordan ser det ud allerede i 2050?
Kig på skolerne i København. Kig på boligområderne i Aarhus, Odense og Aalborg. Allerede i dag er der skoler og daginstitutioner, hvor flertallet har rødder uden for Danmark. Hvordan tror du, det ser ud om bare 25 år?
Jeg kender godt svaret – og det tror jeg også, du gør. Derfor bliver vi nødt til at igangsætte en seriøs indsats for at sikre os, at udviklingen vender. At Danmark forbliver dansk. At vores børn og børnebørn vokser op i et land, hvor det danske sprog, dansk kultur og danske værdier er styrende. Ikke i et parallelsamfund, hvor fremmede normer og krav dominerer.
I Danmark skal der aldrig tales andre sprog end dansk
Det her handler om mere end sprog. Det handler om hvem vi er – og hvem vi vil være i fremtiden. I alt for mange år har kulturelt selvhad præget os. Danmark har været alt for bange for at stå ved sig selv. Vi har været mere optaget af ikke at støde nogen, end at stå fast.
Men nu er det nok. I Danmark taler vi dansk – og kun dansk. Alle udlændinge, der ønsker at bo i Danmark, skal indstille sig på det.
Det er slut med multikulturalisme og krav fra minoriteter, der vil ændre på det samfund, de har valgt at flytte til. Vores værdier, vores sprog og vores kultur er ikke til forhandling.
Danskerne har bygget det her samfund – og det er os, der bestemmer, hvordan det skal se ud i fremtiden.
