Berlingske har netop udgivet en opgørelse over, hvor mange ikke-vestlige udlændinge der bor i hver enkelt dansk kommune. Og for dem, der har fulgt udviklingen, kommer det næppe som en overraskelse: I mange kommuner udgør udlændinge nu så stor en andel af befolkningen, at de ikke blot præger hverdagen – de former også den politiske magtbalance.

Et skævt system med enorme konsekvenser

I kommunalvalg giver vi alle stemmeret, der har haft fire års ophold i landet. Det lyder måske tilforladeligt, men det er alt andet end det. For det betyder, at mennesker uden dansk statsborgerskab – og i mange tilfælde uden hverken sprog, tilknytning eller loyalitet over for Danmark – får reel indflydelse på vores lokalsamfund.

Et eksempel er Billund, hvor et nyt parti, dannet af udlændinge og for udlændinge, nu stiller op til kommunalvalget med ét mål: at sikre mere magt og flere privilegier til udlændinge. Det sker helt åbent. Og det sker uden, at et eneste af de etablerede partier reagerer.

I en række kommuner er antallet af ikke-vestlige så højt, at de udgør en stemmeblok, der kan afgøre valg. Vi har allerede set, hvordan udlændinge mobiliseres til valg, ikke på baggrund af idépolitiske overbevisninger, men på etnisk og religiøst tilhørsforhold.

Her er nogle af de værst ramte kommuner

Etnisk og religiøs mobilisering som strategi

Og det bliver ikke ved den symbolske indflydelse. Vi ser i stigende grad, hvordan udlændinge mobiliseres ikke som individer, men som grupper. Det er ikke argumenter, programmer eller idépolitik, der trækker stemmer – det er etnicitet, religion og kulturelt tilhørsforhold.

Et aktuelt og skræmmende eksempel er det muslimske borgmestervalg i New York, hvor op mod en million muslimske vælgere blev mobiliseret med én dagsorden. Og vi ser det gentaget i Danmark – blot i mindre skala. I flere kommuner opstiller nu lister, kandidater og partier målrettet mod udlændingevælgerne. Et nyt parti i Billund består udelukkende af udlændinge og har som erklæret mål at sikre mere magt til udlændinge. Ikke gennem integration – men gennem særkrav.

I Danmark ser vi, hvordan etablerede partier fra midten og venstrefløjen aktivt opstiller kandidater med arabisk baggrund, som taler direkte til muslimske miljøer. Nogle fører kampagner på arabisk, andre lover halal-mad, særhensyn og identitetspolitik, der intet har med dansk lokalpolitik at gøre. Det er et nyt og uhyggeligt fænomen: stemmefiskeri baseret på religiøs og kulturel segmentering.

Hver uge giver jeg nye vinkler og indblik i de nyheder, som medierne fortier

Danmark er ikke et åbent aktieselskab

Det danske demokrati er ikke en tilfældig struktur, der kan deles ud til højre og venstre uden konsekvenser. Det er en styreform bygget på historisk tilknytning, fælles værdier og en national kultur, som det danske folk har udviklet over generationer. Det er et udtryk for dansk suverænitet – og det bør også afspejles i, hvem der har adgang til at bestemme over Danmark.

Stemmeretten er ikke en universel menneskeret. Den er en rettighed skabt af danskere – og for danskere, eller for dem, der helhjertet har valgt det danske folk til. Ikke bare Danmark som geografisk sted, men danskerne som kultur, historie og værdifællesskab. Hvis man ikke er en del af det, skal man heller ikke have indflydelse på, hvordan vores samfund formes.

Når vi åbner stemmeboksene for mennesker, der hverken er forankret i dansk historie, dansk kultur eller dansk ansvarsfølelse, undergraver vi ikke bare selve valgprocessen – vi undergraver den nationale samhørighed, der er forudsætningen for, at et demokrati overhovedet kan fungere. Danmark er ikke et åbent aktieselskab, hvor alle med adresse og interesse kan få medbestemmelse. Danmark er et nationalt fællesskab, og det er alene det danske folk, der har retten til at forme dets fremtid.

Den femte kolonne

Det, vi ser i dag, er ikke bare et spørgsmål om udlændinge med stemmeret. Det er resultatet af årtiers politisk svigt, hvor Danmark ukritisk har uddelt statsborgerskab til folk, der hverken føler sig danske eller ønsker at blive det.

Derfor handler det ikke kun om dem uden dansk pas. Det handler også om de mange, der har fået det – men som stadig identificerer sig som muslimer.

De bruger nu deres stemmeret til at fremme egne kulturelle og religiøse interesser, og i flere kommuner er det disse stemmeblokke, der afgør, hvem der får magten. Det er ikke længere danskerne, der bestemmer i eget land – og det er ikke længere danske værdier, der sætter retningen.

Det danske demokrati er ved at blive udhulet indefra. Ikke med våben – men med stemmesedler. Ikke af fjender udefra – men af dem, vi selv har lukket ind og givet magt.

Vi må tage Danmark tilbage

At vi overhovedet står i denne situation, skyldes ikke blot naivitet, men EU’s indgriben i dansk selvbestemmelse. Det er EU, der gennem direktiver og domstolsafgørelser har fastslået, at enhver udlænding med blot fire års ophold i Danmark skal have stemmeret ved kommunalvalg. Det betyder, at lokale beslutninger, der vedrører danske borgere, velfærd, byplanlægning og kommunal økonomi, nu også afgøres af mennesker, der ikke er en del af det danske fællesskab.

Det er ikke rimeligt. Det er ikke demokratisk. Og det er ikke bæredygtigt for et nationalt fællesskab som vores.

Derfor må vi tage to afgørende skridt, hvis Danmark fortsat skal være et land, hvor danskerne bestemmer:

1. Stemmeretten skal forbeholdes danske statsborgere

2. Vi må påbegynde hjemsendelser af ikke-vestlige

Så simpelt er det. Enten tager vi Danmark tilbage, eller også mister vi det.