EU-domstolen har talt: Ursula von der Leyen overtrådte loven

Det er ikke hver dag, EU’s egne domstole langer ud efter toppen af systemet. Men nu er det sket. Den Europæiske Unions Domstol har netop afgjort, at EU-Kommissionen – med Ursula von der Leyen i spidsen – handlede i strid med loven, da den nægtede at udlevere hendes sms’er med Pfizer-direktøren i forbindelse med forhandlingerne om milliardkontrakter på COVID-vacciner.

Det er en skandale. Det er en afsløring. Og det er kun toppen af isbjerget.

Mangel på åbenhed er tegn på forrådnelse

Ursula von der Leyen forhandlede personligt kontrakter på 35 milliarder euro med Pfizer – og hun gjorde det ikke på embedsmandens kontor med referater og notater. Nej, hun gjorde det over sms. Da medier og borgere ville have indsigt i de beskeder, nægtede Kommissionen at udlevere dem. Forklaringen? De kunne ikke findes.

EU-Domstolen har nu sagt det, vi alle vidste: Det er ikke troværdigt. Det er ikke lovligt. Og det er ikke værdigt for en institution, der påstår at repræsentere demokratiske værdier.

Ursula sletter beviser – ligesom Mette Frederiksen

Det er ikke første gang, Ursula sletter beviser. Da hun var forsvarsminister i Tyskland, blev hendes mobildata også slettet under en undersøgelse om lyssky konsulentaftaler. Mønsteret er tydeligt: Når presset stiger, forsvinder sporene.

Lyder det bekendt? Ja, vi har set det før – herhjemme. I Danmark slettede Mette Frederiksen og hendes topfolk beviserne midt i minkskandalen. Sms’er, der kunne have afgjort, hvem der gav ordren om at slå raske dyr ned ulovligt, blev “automatisk slettet”. Ingen ansvar. Ingen konsekvenser.

Det er den samme kyniske tilgang til magt: Dæk over, benægt, og lad systemet beskytte sig selv.

Korruption i EU-toppen – en familieforretning

Ursula von der Leyen er ikke bare inkompetent. Hun er korrupt. Jeg har selv sagt det offentligt, og jeg gentager det her: Hun er en svindler. Hun har slettet centrale beskeder under en international forhandling. Hun har siddet som øverste ansvarlig, mens hendes familie har tjent millioner – både hendes mand og hendes bror har direkte eller indirekte profiteret økonomisk, mens hun har haft magten i EU.

Det stinker langt væk. Og denne gang er det så åbenlyst, at selv EU’s egne dommere ikke kunne lukke øjnene.

Ursula von der Leyen er ikke demokratisk valgt

Det er værd at huske på, hvem Ursula von der Leyen egentlig er: Hun er ikke valgt af Europas befolkninger. Hun blev ikke stemt ind. Hun blev udpeget bag lukkede døre i et politisk studehandel mellem EU’s magthavere – uden at en eneste borger fik lov til at sige sit.

Og nu står den samme ikke-valgte leder anklaget for omfattende korruption og magtmisbrug. Det er hende, der leder det maskinrum, som dagligt trækker suverænitet væk fra de europæiske nationalstater og ind til Bruxelles. Hun bestemmer over dansk landbrug, dansk økonomi, danske grænser – og nu viser det sig, at hun måske også har noget at skjule.

Når en udemokratisk udpeget kommissionsformand både sletter beviser og udnytter sin magt til fordel for egen familie og forbindelser, så står vi ikke bare over for en skandale. Vi står over for et systemisk forfald, hvor eliten sidder tungt på magten og borgerne er reduceret til tilskuere.

Få flere nyheder som denne

EU-eliten beskytter sig selv

Den europæiske elite er ikke dum. De ved, hvordan man beskytter sine egne. De kender alle knebene: juridiske smuthuller, langtrukne undersøgelsesforløb, manglende konsekvenser og en tavs presse, der sjældent tør tage de store slagsmål.

Men EU’s top skal ikke stå over loven. Ursula von der Leyen må frem med de slettede beskeder. Og hvis hun ikke kan – eller vil – så må hun træde tilbage.

Det handler om demokratiets overlevelse

For når borgerne ikke længere har tillid til, at toppen bliver holdt ansvarlig, så smuldrer fundamentet for demokratiet. Det handler ikke om partipolitik. Det handler om tillid. Og den er allerede på vej i frit fald.

EU påstår at stå for retsstat, gennemsigtighed og borgernes interesser. Men i praksis ser vi en union, hvor magten koncentreres, hvor beslutninger træffes bag lukkede døre, og hvor ansvar aldrig bliver placeret.

Vi skal have en oprydning i Bruxelles

Det er på tide at kalde tingene, hvad de er. EU er ikke kun præget af bureaukrati og ineffektivitet. Det er gennemsyret af magtfuldkommenhed og skjult korruption. Der er brug for en oprydning. En revolution i den måde, vi tænker ansvar og gennemsigtighed på.

Og det starter med, at vi kræver handling nu: Ursula må enten fremlægge alle beskeder – eller forlade posten som Kommissionsformand. Alt andet er et svigt over for Europas borgere.

Få de nyheder og vinkler, som medierne fortier

Del historien på dine sociale medier