I England vil flere lokale myndigheder nu udskyde valget, fordi Nigel Farages parti står til at vinde. Ja, det lyder som noget fra en bananrepublik. Men det er præcis den virkelighed, briterne står overfor i disse dage. Ifølge den britiske avis Breitbart har syv engelske amtsråd anmodet om endnu en udsættelse af deres lokalvalg. Og årsagen? De frygter, at Nigel Farages parti, Reform UK, vil vinde stort.
Vi ser det samme mønster flere steder i Europa. Når højrefløjen får vind i sejlene, reagerer eliten ikke med debat, men med censur, eksklusion og nu udsættelse af valg.
Reform UK stormer frem
Reform UK har i månedsvis taget det ene skridt frem efter det andet. Nigel Farage har genrejst partiet, og britiske vælgere flokkes om hans budskab: Stop masseindvandringen, genskab grænsekontrollen og giv magten tilbage til briterne.
For Reform UK smadrer både Labour og de konservative i meningsmålingerne. Ikke bare truer de dem – de efterlader dem i ruiner. I flere af de områder, hvor valgene nu forsøges udskudt, står Farage og hans folk til at tage magten med historisk opbakning.
Så hvad gør de?
De forsøger at udskyde valget. De forsøger at lamme det britiske demokrati for at redde deres egne magtpositioner. Det er fuldstændig grotesk. Men det beviser én ting: De kan ikke vinde på argumenter, så de må ty til udemokratiske metoder.
“Vi bør aflyse næste valg, fordi Reform vil vinde”
Det er kun venstrefløjen, der i ramme alvor offentligt kan sige, at de vil stoppe en demokratisk proces, fordi de er uenige med deres modstander – og så ovenikøbet bruge det som argument, at det vil true stabiliteten og sammenhængskraften. Det er så grotesk og selvmodsigende en udtalelse, at man efterhånden ikke ved, om det er fiktion eller virkelighed.
Forestil dig, at det var højrefløjen, der sagde: “Vi bør aflyse næste valg, fordi venstrefløjen står til at vinde.” Medierne ville råbe op. Der ville være krigsoverskrifter om hvor stor en trussel højrefløjen er mod demokratiet og fordømmelser fra hele Europa.
Men når det er venstrefløjen, der siger det? Så er der tavshed. For at være en del af den progressive elite er et beskyttet rum. Du kan sige de mest vanvittige ting – så længe du er på “den rigtige side”.
Det her handler ikke om at skabe stabilitet. Det handler om at beskytte sig selv mod befolkningens dom.
Vi ser det ske i hele Europa
Det her er ikke et enestående britisk fænomen – det er et europæisk mønster. I Tyskland forsøger man at lukke munden på det største oppositionsparti, AfD. Der bliver talt åbent om at forbyde partiet, og man vil nu indføre censur mod brugen og promovering af begrebet “remigration”, fordi man ved, at det især rammer AfD og deres vælgere.
I Frankrig er Marine Le Pen blevet udsat for en årelang heksejagt – både økonomisk, politisk og juridisk. Eliten har gjort alt, hvad de kan, for at svække hendes position, fordi hun bryder med status quo. Og i Spanien har man set den samme systematiske hetz mod Santiago Abascal og VOX.
Det sker ikke, fordi de siger noget ulovligt. Det sker, fordi de siger det, som befolkningen tænker. Eliten vil med alle midler undgå, at oppositionen får fodfæste – og derfor bruger de både domstole, medier og embedsværk til at holde højrefløjen ude.
Det er ikke noget nyt
Den slags systematisk eksklusion er blevet fuldstændig institutionaliseret i EU-systemet. Cordon sanitaire kalder de det – en pagt mellem Konservative, Venstre, Socialdemokratiet og alle deres venner i Europa-Parlamentet, som nægter at samarbejde med den ægte højrefløj, uanset hvad vi foreslår. De kan stå og råbe om “fælles løsninger” alt det, de vil, men sandheden er, at de aldrig har haft nogen intention om at lytte til andre end sig selv.
Hvis vi foreslår lavere afgifter, strammere grænsekontrol eller mindre EU-magt, bliver det afvist uden diskussion. Ikke fordi forslagene er dårlige, men fordi de kommer fra os. Og det gør det klart, at modstanden mod højrefløjen ikke handler om politik – den handler om magt. Hvis vi ville, kunne vi løse Europas største problemer i morgen.
“højrefløjen” har allerede flertal i mange befolkninger. Men fordi Konservative, Venstre og Socialdemokratiets venner nægter at samarbejde med os, så fortsætter masseindvandringen, klimaafgifterne og centraliseringen af magten til Bruxelles. Deres had til os er større end deres kærlighed til Europa.
